Om racen

Hvad er en Australsk terrier?

Den australske terrier er en lille, klog, glad og sporty hund, som egner sig glimrende som familiehund. Den har terrierens typiske nysgerrighed og gå på mod, men hører bestemt til blandt de "nemmere" terrierracer; den er forholdsvis behagesyg og samarbejder gerne - hvis den kan se et formål med opgaven.

Australsk terrier er, som navnet siger, skabt i Australien, men har rødder tilbage til flere af de lavbenede engelske terrierracer, som de engelske emigranter i 1800-tallet bragte med sig til landet Down Under. Det siges, at såvel Yorkshire terrier, som Skotsk-, Cairn- og Skyeterrier er nogle af de racer, den australske terrier har liggende langt bagude i sine aner. I Danmark har vi haft australske terriers siden 1953, hvor den første engelske import kom til landet og siden har racen haft en stabil fanskare herhjemme. I øjeblikket stambogsføres der årligt ganske få australske terriers i Danmark.

Terriers som helhed betegner en gruppe af hunde, der jager under jorden, det vil sige er skabt til gravjagt. Denne betegnelse passer dog ikke helt på den australske terrier, idet lige netop denne race er lavet med mange formål for øje. Den er en all-round hund, som oprindeligt blev brugt som gårdhund på farmene og derfor skulle den have mange talenter; den skulle kunne tager rotter, mus, slanger og andet småvildt, være med til at vogte får, være barnepige for familiens børn og ikke mindst fungere som farmens lille, firbenede alarm. Endnu den dag i dag betegner de australske opdrættere racen som en "early warning dog" - en hund, som ikke er en decideret vagthund, men som giver besked, når fremmede nærmer sig uden dog af den grund at være fjendtligt indstillet.

I dag bruges aussien, som den australske terrier også kaldes blandt venner, hovedsagelig som familiehund, den er kærlig og legesyg og det gør den til en rigtig god kammerat for familiens børn. Man skal dog ikke tage fejl og tro, at den af den grund er gået hen og blevet en ren pyntegenstand; den har stadig bevaret sine mange talenter, uden at netop et af disse bliver dominerende, og præcis det gør den til et skattet familiemedlem, snarere end "bare" en hund.

Som det kan ses af billederne her på hjemmesiden, er den australske terrier en forholdsvis lille hund, en voksen han vejer typisk 9-10 kg og en tæve 7-8 kg og i skulderhøjde er de ca. 26-28 cm. Pelsen er dobbelt med et yderste lag af ca. 8 cm lange, stride hår og et inderste lag bestående af blød underuld. Racen findes i to farvevarianter, blue and tan og rød/sandy. Hovedet med de spidse, opretstående ører er omgivet af en krans af længere hår, kaldet kraven, som oprindeligt har været tænkt til beskyttelse imod slangebid. Oven på hovedet har aussien den såkaldte top knot, bestående af lange silkebløde hår.
I hjemlandet er racen halekuperet, men siden 1996 har halekupering været forbudt i Danmark, hvorfor racen herhjemme, som i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og nu også i Australien har lang hale.

Pelspleje og dyrlægeregninger er ikke det, man bruger flest penge på som aussieejer. Pelsen børstes og redes igennem et par gange om ugen og trimmes et par gange om året, med mindre man ønsker at udstille sin hund, så skal pelsen selvfølgelig trimmes oftere. Hvis man ønsker at lære at trimme sin hund selv arrangerer aussiegruppen under Dansk Terrier Klub 1-2  gange årligt trimmekurser, både på Sjælland og på Fyn/i Jylland.

Hos den yngre hund indskrænker dyrlægebesøgene sig oftest til den årlige vaccination, som selvfølgelig skal passes. Hos den gamle hund kan der, som hos alle andre racer, opstå aldersbetingede skavanker. Under alle omstændigheder er det en god idé at tegne en sygeforsikring på sin hund, den dækker også i tilfælde af sygdom på grund af ulykker.

Den australske terrier stiller ikke store krav til motion, men 3 daglige gåture og gode jævnlige lufteture ved strand, i skov eller park, hvor den kan løbe frit, er noget, den nyder. Hjernegymnastik er også noget, en aussie sætter pris på og sjove gemmelege og søg-lege er et rent hit. Ud over hvad man selv kan gøre for at aktivere sin hund i det daglige, kan man også vælge at deltage i nogle af de mange aktivitetstilbud, som bl.a. Dansk Kennel Klub eller Dansk Terrier Klub har, det kan f.eks. være hvalpemotivation, lydighedstræning, agility, skuer eller udstillinger

Uanset hvad man vælger, er den australske terrier en sjov og ivrig deltager, så længe der er tale om leg og ikke tvang.

Racestandarden

Nedenfor ser du racestandarden for Australsk terrier. Standarden for hver enkelt race er udgangspunktet for avl af racehunde og er en beskrivelse af deres eksteriør og temperament. Racestandarden for Australsk terrier er udarbejdet i racens hjemland og er godkendt af FCI - den internationale sammenslutning af kennelklubber.

Læser man ovenstående og sammenholder med racestandarden, vil der være to punkter, der springer i øjnene; nemlig racens vægt/højde og halekupering. Vægt og skulderhøjde hos Australsk terrier er overalt i verden i uoverensstemmelse med racestandarden, hvilket betyder, at racen i realiteten er 2-5 cm højere end angivet og imellem 2 og 4 kg tungere, alt efter køn. Til trods for, at det kræves i racestandarden, er halekupering i Danmark, som nævnt, forbudt ved lov og Australske terriers i Danmark har derfor lang hale. Dette har ikke givet problemer for racen, hverken i dagligdagen eller på udstilling.

Det skal understreges, at racestandarden er en skabelon og at mindre fejl, som f. eks hvide aftegninger på bryst eller poter eller lidt sodet farve i den røde pels, tolereres, når blot det ikke er dominerende. Andre fejl, som f.eks. testikelmangel, betyder, at hunden ikke kan udstilles, og heller ikke gå i avl, da det anses for en defekt, som muligvis kan nedarves. Også bidskhed eller angst betragtes som større fejl.
International (FCI) racestandard for Australsk terrier

Anvendelse: Terrier
Oprindelsesland: Australien
Klassifikation: FCI gruppe 3 (terriers) / Sektion 2 (små terriers) / Uden brugsprøve

Helhedsindtryk: En robust, lavtstillet hund, forholdsvis lang i forhold til sin højde, med udtalt terrierkarakter, årvågen, aktiv og sund. Den utrimmede, stride pels, hvis markerede halskrave når ned til brystbenet, og det lange, kraftige hoved bidrager til at understrege dens barske, robuste udseende.

Temperament: Den er først og fremmest en brugs-terrier, men dens trofaste og stabile natur gør den lige så velegnet som familiehund.

Hoved: skalle: Lang og flad, af moderat bredde, udfyldt mellem øjnene. Dækket af en blød "topknot". stop: Let, men tydeligt.

næse: Sort, af moderat størrelse. Det sorte næselæder strækker sig op ad næseryggen. næseparti: Stærkt og kraftfuldt, af samme længde som skallen. Næsepartiet skal være kraftigt og må ikke virke indfaldent under øjnene. Dets længde og styrke er væsentligt for at give et stærkt, virkningsfuldt bid.

læber: Sorte, stramme og tørre.

kæber: bid: Stærke og effektive kæber med store, regelmæssigt placerede tænder. De øverste fortænder slutter tæt ned foran de underste (saksebid).

Øjne: Øjnene skal være små og ovale, med et opvakt udtryk, mørkebrune af farve. De er ansat med god indbyrdes afstand og ikke udstående.

Ører: Ørerne er små, opretstående og spidse, båret højt og ansat moderat bredt. De er uden lange hår og er udtryksfulde i brug (gælder ikke hvalpe under 6 måneder). Hals: Halsen er af god længde, let buet og stærk. Den går jævnt over i de velvinklede og godt tilbagelagte skuldre.

Krop: Lang i forhold til højden, solidt bygget. Ved bedømmelsen af kroppen skal man være opmærksom på beskrivelsen i indledningen: "En robust, lavtstillet hund, forholdsvis lang i forhold til sin højde".

ryg: Overlinien er vandret. lænd: Stærk.

bryst: Af moderat dybde, med godt hvælvede ribben. Forbrystet er veludviklet, med relativt dybt underbryst.

Hale: Kuperet, højt ansat og godt båret, dog ikke ind over ryggen. NB: KUPERING ER FORBUDT I DANMARK

Lemmer

forparti: Forbenene har god benstamme, er lige og parallelle set forfra. Benene har lette frynser ned mod håndroden.

mellemhånd: Stærk, ikke skråtstillet.

bagpart: lår: Stærke og muskuløse.

knæled: Velvinklede.

haseled: Velvinklede og lavt ansatte.

poter: Små og runde, med fyldige trædepuder, tæt sluttede og moderat hvælvede tæer. De drejer hverken ind eller udefter og har stærke, sorte eller mørke kløer.

Bevægelser: Bevægelserne skal være fri, præcis, spændstig og kraftfulde. Set forfra skal forbenene føres præcist, uden løshed i skulder, albue eller mellemhånd. Bagparten skal yde fremdrift og kraft med frie bevægelser af knæ og haser. Set bagfra skal benene fra haseled og nedefter bevæges parallelt, hverken for snævert eller for bredt.

Pels:

hårlag: Kroppens pels består af en strid, lige og tæt yderpels af en længde på ca. 6 cm, med en kort underuld af blød struktur. Næsepartiet, det nederste af benene på poterne skal være uden lange hår.
farve: A) Blå, stålblå eller mørk gråblå, med varm tan-farve (ikke sandfarvet) i ansigtet, på ører og kroppens underside, på det nederste af benene, på poterne og rundt om anus (hvalpe undtaget). Farven skal være så varm og klart afgrænset som muligt. Grumset farve er uønsket. Hovedets topknot blå, sølv eller af en lysere nuance end resten af hovedet.
B) Klar sandfarvet eller rød, idet sodning/sorte hår eller mørke schatteringer er uønskede. Topknot i en lysere nuance accepteres.
C) Uanset hundens farve skal hvide aftegninger på brystet eller poterne anses som fejl.

Størrelse: Den ønskelige skulderhøjde for hanner er ca. 25 cm, for tæver en smule mindre. Den ønskede vægt for hanner er ca. 6,5 kg, for tæver en smule mindre.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk: Hanhunde skal have 2 normalt udviklede testikler i pungen. Standarden er revideret og udgivet af FCI 12. marts 1998. Oversættelsen er godkendt af Dansk Kennel Klubs Standardkommitte.

Del siden